Nye medlemmer - som er godkendt af optageudvalget - bliver nævnt i referaterne fra medlemsmøderne så alle medlemmer er orienteret.
De skal desuden underskrive en
kontrakt, betale et indmeldelsesgebyr på 1.000 kr, have udleveret en nøgle (gebyr 100 kr), betale første måneds husleje, samt et depositum på 3 mdr husleje forud. I alt 4.300 kr. Pt. er huslejen 800 kr pr md.
Opsigelsen for et medlem er 3 mdr fra den følgende 1. i måneden. Typisk vil vi her trække pengene fra depositummet.
Ved udmeldelse tilbagebetales indmeldelsesgebyret ikke. Nøgle SKAL afleveres.
Nye medlemmer skal sende CV, portrætfoto, link til evt egen hjemmeside, kontaktoplysninger, og tre fotos der eksemplificerer deres værker til webmasteren. Der vil da blive oprettet en side på Nybros hjemmeside om dem.