Anne Louise Blicher

 
Kontaktinfo
 
 
Hjemmeside
 

Om

Anne Louise Blicher bevæger sig i sin kunstpraksis omkring tingenes natur og indbyrdes relationer og tilstande centreret omkring forestillingen om det naturlige. Hun arbejder med landskabsscenarier og opstillinger af figurer og former, hvor figurationernes naturlige fokus modstilles fladens nærvær. Hvor naturen i det traditionelle landskabsmaleris naturskønne og sublime sceneri som hos Friedrich og Turner lod sig repræsentere som en ramme relativt upåvirket af mennesket, har mennesket i dag afgørende indflydelse på det antropocæne landskab.Senest har hun arbejdet med, hvordan bioluminiscens fremkommer i naturen, dvs. selvlysende effekter. De fremstår umiddelbart, som noget unaturligt i stil med diskotekernes neonrør og kulturelt betinget, men har en naturlig forklaring.

Hun er uddannet i klassisk maleri fra Florence Academy of Art, Göteborg, SE og Firenze, IT (2008 - 2011) samt i grafik på postgraudate niveau fra Kungliga Konsthögskolan i Stockholm, SE (2014 - 2015). Hun studerer pt. en master i design på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, København, DK (2017 - 2019)

Medlem af BKF, Danske Grafikere, KKS (Kvindelige Kunstneres Samfund), KRO/KIF (Konstnärernas Riksorganisation i Sverige), Grafiska Sällskapet (sammenslutningen af svenske grafikere).